Skejby udvikler ny undersøgelse
Forskere på Skejby Sygehus bliver bedre til at undersøge, hvorfor diabetes giver forhøjet risiko for hjertesvigt.
En ny metode kan være med til at vise, hvorfor diabetes, som også kaldes sukkersyge, giver forhøjet risiko for hjertesvigt.
Det kan være svært undersøge årsagerne til hjertesvigt, men en ny metode udviklet af forskere på Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus gør det muligt at lave en detaljeret beskrivelse af de faktorer, der har betydning for hjertets funktion.
Metoden skal anvendes til at undersøge mekanismerne bag den stærkt øgede risiko for udvikling af hjertesvigt hos personer med diabetes. På trods af at 200-300.000 personer lider af diabetes i Danmark, og at forekomsten er stigende, er mekanismerne for den ledsagende hjertesygdom ikke undersøgt ordentligt.
De første studier med den nye metode er startet. Her undersøges betydningen af abnorm sukkerophobning i hjertet.