Skattelettelser på Samsø

Mens alle andre kommuner skal i gang med millionbesparelser, kan borgerne på Samsø derimod se frem til skattelettelser.

Som en ø i et hav af spareramte kommuner ligger Samsø. Her skal der ikke spares. Skatteprocenten skal derimod ned. Og her skiller Samsø sig ud fra de øvrige Østjyske kommer, der alle bliver ramt af sparekniven. I den nye Randers kommune skal der spares 150 millioner kroner, i Silkeborg er det 80 millioner kroner, i Århus 300 millioner kroner og I Skanderborg er der lavet et proriteringskatalog på 60 millioner kroner.

I Norddjurs er der udsigt til besparelser på 40 millioner, mens de i Syddjurs skal spare 80 millioner kroner og endelig skal Odder Kommune spare 23 millioner kroner. Men i den lille Samsø Kommune kan borggerne altså se frem til skattelettelser. Se om det i Nyhederne i aften kl. 19.30.