Skatepro har vokseværk

Er en af landets hurtigst voksende virksomheder

03:07

1 af 2

Selv om man opererer på et nichemarked kan man godt have stor succes. Skatepro, der ligger i Søften, er lige nu nummer 23 på Børsens liste over de garzellevirksomheder, der er vokset hurtigst i Danmark løbet af de seneste fire år.

- Vi kunne ikke bare gøre det herfra den ene dag til den anden. Vi forsøger at være de bedste hele tiden - og er der noget, vi kan gøre bedre - så gør vi det, siger Jakob Høy Biegel, der stiftede Skatepro tilbage i 1996.

I mange år kørte virksomheden på lavt blus, men nu er den nærmest eksploderet. På fire år er Skatepro vokset med 779 procent og er nu en af Nordeuropas største forhandlere af skaterudstyr på nettet.

- Vi har noget, som andre ikke har. Vi er eksperter i produkterne, og vi formidler den viden til vores kunder. Jo flere kunder, der genkender det - jo stærkere et brand bliver vi, siger Jakob Høy Biegel.

Hovedparten af de 50 ansatte er selv skatere og ved derfor, hvad de taler om, når de rådgiver kunderne i udlandet eller i butikken i Søften.

- Vi forsøger ikke at sælge op. Vi forsøger at ramme det behov, kunden nu engang har, siger Carsten Schmidt, der er partner i Skatepro.

Se meget mere om den succesfulde virksomhed i indslaget øverst.