SKAT styrkes i Silkeborg
Ankestyrelsen flyttes til byen
Mens de i Randers er utilfredse med SKATs beslutning om at samle SKAT på færre adresser, så er de godt tilfredse i Silkeborg.
Den nye struktur betyder nemlig, at afdelingen i Silkeborg styrkes.
- Jeg glæder mig rigtig meget over SKAT's afdeling i Silkeborg styrkes. Jeg har været i dialog med flere Skatteministre om sagen, og det er glædeligt, at det er lykkedes at overbevise dem om, at Silkeborg er det rigtige sted at samle medarbejderne, siger folketingsmedlem og formand for Folketingets Skatteudvalg, Mads Rørvig (V), i en pressemeddelelse.
- Silkeborg er oplagt, når man vil samle SKAT's medarbejdere på færre adresser. Silkeborg ligger centralt, er nemt at komme til, og er det sted i regionen, hvor borgerne har den højeste uddannelse, fortsætter han.
De nye arbejdspladser i byen skyldes, at Skatteankestyrelsen fremover placeres i Silkeborg, Haderslev og København.