Skarp kontrol med nye fartgrænser
Politiet forstærker indsatsen på motorvejene, efter fartgrænsen de fleste steder er sat op til 130 km/t.
Motorvejene i Østjylland vil i den kommende tid blive ekstra nøje overvåget af politiet, oplyser vicepolitikommissær Jørgen Knudsen fra Rigspolitiets færdselsafdeling i Randers til TV2 / ØSTJYLLAND.
Den ekstra overvågning med alt disponibelt mandskab bliver sat ind efter den generelt tilladte hastighed på motorvejene fra i dag er sat op til 130 km/t. Samtidig med hastighedsforøgelsen er også størrelsen på fartbøderne sat op.
Den nye høje hastighed gælder vel at mærke ikke alle motorvejsstrækninger. Således må bilisterne fortsat kun køre 110 km/t på den del af E 45, der ligger vest for Århus. Her oplyser skilte om den lokale fartgrænse.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.
Efter udsendelsen kan indslaget, i lighed med TV2 / ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelser i øvrigt, ses her på hjemmesiden ved at klikke på på ikonet for Web tv.