Skar mand i panden med kniv
Voldsmand udvises til Somalia
13. maj 2013, kl. 08:18
Mere end 30 dage gammel
En 24-årig mand af somalisk oprindelse er ved byretten i Viborg blevet dømt til udvisning af Danmark, og har fået forbud mod at rejse ind i Danmark de næste seks år.
I maj sidste år skar den 24-årige en mand i panden med en kniv på Lupinvej i Silkeborg. Og få måneder senere slog den 24-årige en politibetjent i ansigtet med et knytnæveslag i en patruljevogn.
De to episoder har givet den 24-årige ni måneders fængsel, og nu har retten altså desuden besluttet, at den 24-årige skal udvises af Danmark. Det skriver Midtjyllands Avis.