Skanderborgfestival forsinket

Det ser lige nu ikke så smukt ud i bøgeskoven ved Skanderborg, som det plejer at gøre på denne årstid.

Regn, regn og mere regn har nemlig forsinket festivalsmedarbejderne. Det er den bløde skovbund der giver problemer og får tidsplanen til at skride.

- Vi har lagt jernplader ud i skovbunden, for ikke at køre den op med de tunge maskiner, vi skal bruge. Det tager tid og det er årsagen til forsinkelsen, siger Can Sleepformand Kasper Hounisen.

I følge tidsplanen skulle medarbejderne lige nu have været en halv dag længere i forberedelserne. Det får dem nu ikke til at ryste på hænderne, selv om der skulle komme mere regn.

- Det besværliggør tingene en lille smule, men vi skal nok nå det, siger Kasper Hounisen.

Skanderborg Festivalen løber af stablen fra 8. til 12. august og åbner for de første campister d. 6. august.