Skanderborg vandt lokalopgør
Skanderborg lægger afstand til bunden i 1. division i håndbold med sejr over Odder.
17. feb 2009, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
Skanderborgs håndbold-herrer i 1. division fik mandag aften to yderst kærkommende point på kontoen.
På udebane lykkedes det skanderborgenserne at besejrede lokalrivalerne fra Odder med 27-24.
Dermed lægger Skanderborg yderligere afstand til de to bundhold i den næstbedste række, Slagelse og Ejby. Trods sejren er skanderborgenserne stadig placeret tredjesidst i tabellen.
Odder derimod ligger lidt lunere i tabellen. Klubben har i løbet af sæsonens første 19 opgør høstet i alt 22 point.