Skanderborg næsten udsolgt
Programmet er færdigt
23. maj 2011, kl. 16:03
Mere end 30 dage gammel
Billetsalget til årets Skanderborg Festival, Smukfest 2011, går bedre end i fjor. Mere end 85 % af årets partoutbilletter er nu solgt, og det betyder, at der er mindre end 3000 partoutbilleter tilbage til årets festival.
Sidste år kunne der meldes udsolgt af partoutbilletter i starten af juli, men med det tempo der er på i år, ligner det en udsolgt-melding allerede i løbet af juni, hedder det i en pressemeddelese.
Enkeltdagsbilletter til fredag og lørdag er udsolgt for længst og det samme er de fleste boformer. Det er stadig muligt at få en god dosis en-dags-smukfest onsdag, torsdag og søndag og der er stadig Hotelt-suiter at få.