Skanderborg investerer i sikkerhed

Skanderborg Kommune udstyrer nu sine 150 bygninger med nye tyverialarmer. Målet er at skræmme tyve.

Det bliver en hel del sværere for langfingrede personer at få fat i elektronisk isenkram i en af Skanderborg Kommunes bygninger.

Kommunen har nemlig ifølge Horsens Folkeblad netop indgået en aftale med alarmselskabet G4S. Ifølge aftalen skal G4S nu udstyre de mange kommunale bygninger med helt moderne alarmer.

Det nye system skulle ifølge avisen være både bedre og billigere end det gamle. Og så skulle det oven i købet give den bonus, at der vil komme færre indbrud, fordi tyvene simpelthen lader være med at bryde ind, når de ved, at alarmen er der.