Skanderborg Håndbold fik uafgjort i Tønder

Trods en skidt start tog Skanderborgs håndboldherrer ikke tomhændet hjem søndag aften

Foto: Morten Stricker - Scanpix

Skanderborg Håndbold spillede uafgjort søndag aften mod TM Tønder på udebane.

Det uafgjorte resultat blev hevet i land, selv om Skanderborg kom skidt fra start. Der gik således knap otte minutter, inden holdet overhovedet kom på måltavlen.

TM Tønder – Skanderborg Håndbold 24-24 (14-13)

Skanderborg Håndbolds mål blev scoret af:
Jacob Aaquist 4, Karsper Irming 4, Mikkel Kaagaard 4, Besard Hakaj 3, Rasmus Kaagaard 3, Frederik Ladefoged 2, Mike Kaack 1, Martin Mauer Larsen 1, Morten Kirk Olesen 1, Kristian Bonefeld 1.

Efter pausen var det Skanderborg, der svingede taktstokken.

Holdet var igen og igen foran med et-to mål og havde chancerne til at kunne trække sig sejrrigt ud af kampen, men adskillige fejl fra Skanderborgs side betød, at TM Tønder konstant hang på. 

Læs også Barcelona knækker BSV på stærk anden halvleg

Skanderborg Håndbold er placeret tredjesidst i ligaen.