Skal være byens vartegn
SF'er vil vil have nye vindmøller på havnen
Planerne om en Store Robert som Aarhus' nye vartegn ser ud til at være kuldsejlet - men SF foreslår nye vindmøller som det nye vartegn fra havsiden.
- Vindmøller på erhvervshavnen vil været et rigtig godt symbol på, at Aarhus er en attraktiv og grøn erhvervsby og samtidig er det også noget, som bidrager til mere miljørigtig energi, siger Thomas Medom fra SF til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Der er ikke nogen naboer, de kan genere på erhvervshavnen og så får vi billig energi og et flot symbol på Aarhus fra søsiden, fortæller han.
SF har også forslag til finansiering og organisering og partiet tager det med til de kommende budgetforhandlinger.
- Jeg har en forventning om, at der er nogen af de lokale energiselskaber, der gerne vil være med i det her, og jeg synes også det vil være en god idé at lade aarhusianerne købe andele i projektet, siger Thomas Medom.