Skal toget standse her?

Vil genåbne gammel station

I dag suser togene forbi stationen i Hovedgård. Men det skal der laves om på, mener både Horsens Kommune og Hovedgård Lokalråd. Foto: Google Maps

I fremtiden får beboerne i Hovedgård måske mulighed for at tage toget til arbejde i Horsens eller Aarhus.

I et svar til Trafikstyrelsen har Horsens Kommune bedt om, at et fremtidigt togstop i Hovedgård skal skrives ind i en ny trafikplan.

Trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) har tidligere udtrykt ønske om, at stationen i Hovedgård blev genåbnet - og nu er der altså udsigt til, at ønsket kan blive opfyldt.

Planerne om at lade togene standse i Hovedgård vækker glæde blandt byens beboere.

- Det, synes jeg, er positivt. Derfor har jeg i går (mandag den 12. november, red.) skrevet til transportminister Henrik Dam Kristensen og spurgt ham, om det er nu, vi skal rykke ud, siger medlem af togudvalget under Hovedgård Lokalråd Kasper Andersen til Horsens Folkeblad.