Skal stemme om nyt kommunenavn
Borgerne på det sydlige Djursland skal i forbindelse med folketingsvalget afgøre, hvad den kommende storkommune skal hedde.
27. jan 2005, kl. 14:58
Mere end 30 dage gammel
Når borgerne på det sydlige Djursland går til valg den 8. februar, skal de ikke blot sætte kryds ud for den kandidat eller det parti, de synes bedst om.
Vælgerne i Ebeltoft, Rønde, Midtdjurs og Rosenholm skal også afgøre, hvad den kommende fælles storkommune skal hedde. De fire forslag er Ebeltoft, Kalø, Mols og Syddjurs Kommune.
Afstemningen vil kun være vejledende, og de fire byråd har derfor i princippet ret til at forkaste afgørelsen.