Skal skubbes af kontanthjælp
Men det skaber stor bekymring
Hvis ikke kommunerne får presset tusindvis ud af kontanthjælp, kan det blive nødvendigt at skære ned på skoler og ældrepleje. Det er, ifølge Ugebrevet A4, konsekvensen af den ordning med nyttejob, regeringen indførte ved årsskiftet.
Og det skaber stor bekymring i Horsens.
Regeringen har nemlig skåret i bloktilskuddet til kommunerne i forventningen om, at udsigten til at komme i nyttejob vil skræmme en del ledige fra at modtage kontanthjælp. Og hvis det ikke lykkes kommunerne at bringe antallet af kontanthjælpsmodtagere ned, må de selv betale regningen.
Både politikere og eksperter mener, at det vil tilskynde mange kommuner til at oprette så afskrækkende nyttejob, at kontanthjælpsmodtagere vil gå gennem ild og vand for i stedet at få et rigtigt job eller en uddannelse.
Men det er ikke alle arbejdsløse, der har de ressourcer, der skal til. Og hensynet til den gruppe skaber bekymring rundt om i landet. Eksempelvis hos formanden for beskæftigelsesudvalget i byrådet i østjyske Horsens, Bjarne Sørensen (SF).
- Jeg er bekymret for, hvad der sker med de mennesker, som afviser at tage et nyttejob, og som derfor mister deres kontanthjælp. Hvor vil de forsvinde hen? Vi risikerer, at vi som kommune sparker til nogle, som i forvejen ligger ned, siger Bjarne Sørensen.
Frygten hos Bjarne Sørensen er langt fra grebet ud af den blå luft. Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen.
- Når nyttejob formår at motivere ledige i arbejde eller uddannelse, vil de fleste være enige om, at det er en fin effekt. Men når nyttejob presser folk ud i fattigdom, kriminalitet eller sort arbejde, er der efter min mening tale om en pervers skræmmeeffekt, siger Christian Albrekt Larsen, og fortsætter:
- Og vi kan ikke udelukke, at der i nogle tilfælde vil være tale om en pervers skræmmeeffekt.
Filosofien med ordningen er, at nyttejobbene, som for eksempel kan være at fjerne affald, tælle biler eller klippe hække, skal motivere - eller som nogle vil sige: skræmme - en hel del af de arbejdsløse væk fra et liv på kontanthjælp.
En del ledige vil nemlig hurtigt blive trætte af at have et nyttejob på fuld tid og alligevel ikke få udbetalt mere end kontanthjælpen for det. For en enlig ikke-forsørger på 30 år eller derover er der tale om et udbytte på 10.689 kroner om måneden for at arbejde 37 timer om ugen i nyttejob.
Ordningen med nyttejob er indført af Mette Frederiksen (S), som fik bred politisk opbakning til nyttejobbene i forbindelse med reformen af kontanthjælpen. Mette Frederiksen har ladet sig meget inspirere af sin fødeby Aalborg. Her har man i årevis haft en slags nyttejob for unge modtagere af kontanthjælp, der er blevet sat til at lave havearbejde for ældre. Ifølge tal fra Aalborg Kommune er erfaringen med haveprojektet, at 30 procent af de unge, der blev henvist til projektet, droppede at søge om kontanthjælp.
I Horsens, hvor nyttejob bliver brugt forholdsvis meget, mærker man også en kontant effekt af at sige til ansøgere om kontanthjælp, at de skal i nyttejob. Ifølge en opgørelse fra kommunens forvaltning blev 339 arbejdsløse visiteret til nyttejob i årets første tre måneder. Heraf gik 84 aldrig i gang med nyttejobbet. Det svarer til 25 procent.
Set ud fra økonomien i Horsens Kommune er det fint, når borgere kommer væk fra kontanthjælp. Og det er ikke bare fint - det er også nødvendigt for økonomien.
Det forklarer Peter Sinding Poulsen, som er direktør for områderne Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune.
Horsens kommune er nemlig - ligesom de 97 andre kommuner i landet - tvunget til at spare penge som følge af den reform af kontanthjælpen, som trådte i kraft ved årsskiftet. Finansministeriet regner med, at reformen samlet set vil spare det offentlige for store udgifter, og derfor udbetaler ministeriet mindre i bloktilskud til kommunerne.
I Horsens Kommune betyder det, at man i år får 17 millioner kroner mindre i bloktilskud. For at det ikke skal gøre for ondt på kommunekassen, skal nytteaktivering få nogle borgere til at opgive kontanthjælpen. Det oplyser Peter Sinding Poulsen.
Horsens Kommune kan nemlig ikke finde tilstrækkelige besparelser ved at sætte kontanthjælpen ned til SU-niveau for hovedparten af de unge under 30.
- Vi kan ikke finde en besparelse på 17 millioner kroner ved at unge får halveret kontanthjælpen. Så vi må finde andre værktøjer, og her er nytteaktivering et af de mest håndgribelige, siger Peter Sinding Poulsen.
Kilde: Ugebrevet A4