Skal selv betale for købesex
Den Sociale Ankestyrelse har afvist en handicappet århusiansk mands krav om, at Århus Kommune skal betale for besøg hos prostituerede.
Det offentlige skal ikke betale for handicappedes køb af sex. Det har Den Sociale Ankestyrelse afgjort i en sag mellem Århus Kommune og en handi- cappet mand.
Manden har klaget over, at kommunen har afvist at yde økonomisk hjælp til prostitutionsbesøg, men den klage har Ankestyrelsen altså afslået, oplyser klageren, Torben Vegener, til Ritzau.
Ankestyrelsen har taget stilling til, hvorvidt udgifter til besøg af en escortpige kan anses som en nødvendig merudgift efter servicelovens § 84.
At afgørelsen blev et nej, kommer ikke bag på Torben Vegener.
- Jeg havde forventet det efter den debat, der har været om prostitution. Der har den her sag været inde midt i stormen, siger han. /ritzau/