Skal fyrværkeri også forbydes nytårsaften?
Et forbud mod fyrværkeri støttes af mange - måske især på dyreinternaterne
Anne Trane er internatbestyrer hos Dansk Dyreværn Aarhus.
Hun går en travl aften i møde nytårsaften, hvor internatet vil have besøg af omkring 30 hunde, der bestemt ikke ser det som en årlig festdag.
- Indtil det værste skyderi er overstået, går jeg og holder øje med dyrene, siger Anne Trane til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hunde kan nemlig bestemt ikke lide fyrværkeri og larmen derfra.
Faktisk så Anne Trane gerne, at fyrværkeri helt blev forbudt.
- Hvis du spørger mig personligt, så gerne for mig. Jeg synes, det er rigtig synd for dyrene, siger hun.
Salget af fyrværkeri er i gang - det samme er kontrollerne
I dagens udgave af avisen JP Aarhus bakkes hun op i lederen, som skriver, at 'det endelige mål må være et generelt forbud mod, at private afbrænder krudt, også nytårsaften'.
På gaden i Aarhus og hos krudtsælgerne var det dog ikke alle, der var enige i den melding.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.