Skagen og hjem igen: Gåtur samler penge ind til kræftramte

To mænd fra Aarhus begiver sig ud på en lang gåtur

01:20

400 kilometer på en uge og distancen skal klares gående. Det er målet for to gutter fra Aarhus, der vil samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Vi gør det af en god sags tjeneste, og alle kender nogen, der har været ramt af det. Derfor mener vi selvfølgelig, at det er en god sag, siger Thomas K. Poulsen.

Læs også 24-timers stafet skal sætte fokus på bekæmpelsen af kræft

Ruten kommer til at gå fra Aarhus til Skagen og hjem igen, og de to mænd har fået sponsorer til at give et beløb pr kilometer, de går. 

- Vi tænkte, vi ville gøre noget andet, så tænkte vi, at der nok ikke var nogen af os, der var i super fysisk form, så det med at gå var nok det mest optimale, siger Thomas K. Poulsen. 

Læs også Horsens-bokser overvinder kræften: Nu er jeg endnu stærkere

Om Thomas og Mads når hele vejen til Skagen og hjem igen, det ved de først om 6 dage, men de to mænd vil i hvert fald give det et skud.

- Målet er nok mere 200, men drømmemålet er 400, og det er det, vi går efter, siger Thomas K. Poulsen.