Skærpet straf for dødskørsel
Landsretten mente ikke, at et halvt års betinget fængsel var tilstrækkeligt for en ung mands dødskørsel ved Tilst.
9. apr 2008, kl. 07:10
Mere end 30 dage gammel
Byretten i Århus havde idømt manden seks måneders betinget fængsel, men Landsretten har nu skærpet den afgørelse til ti måneders fængsel - ubetinget vel at mærke.
Manden, der er først i tyverne, var for halvandet år siden skyld i en bilulykke, der ikke kun kvæstede ham selv, men også kostede en 17-årig pige livet.
I byretten tog man mandens egne kvæstelser i betragtning, da man idømte ham betinget fængsel, men Landsretten erklærede sig uenig.