Skænderi endte med slag
En 42-årig mand blev slået i ansigtet efter et skænderi i byen i Aarhus
16. aug 2015, kl. 14:58
Mere end 30 dage gammel
En bytur i Aarhus endte i vold på Lille Torv på et tidspunkt mellem klokken 03.00 og 05.00 natten til søndag.
Her var en 42-årig mand kommet op og skændes med en ukendt gerningsmand, og det endte med, at den 42-årige blev slået i ansigtet.
Se: Overfaldet i byen i Aarhus
Gerningsmanden beskrives som afrikansk af udseende, 25-30 år, 185-190 centimeter og muskuløs af bygning. Han havde kort sort hår og talte både dansk og fransk.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.