Skænderi endte med døden
En 30-årig kvinde er sigtet for at have slået sin mormor ihjel under et skænderi.
17. maj 2004, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Et familieoopgør i en lejlighed i Århus-forstaden Holme endte lørdag aften med, at en 74-årig kvinde blev dræbt.
Kvindens barnebarn, en 30-årig kvinde, er sigtet for vold med døden til følge, og hun blev i går varetægtsfængslet i fire uger. Kvinden har erkendt, at hun lørdag aften var alene i lejligheden sammen med sin mormor, og at de på et tidspunkt havde et skænderi. Kvinden nægter dog, at hun er skyldig i anklagerne om vold med døden til følge.
Ifølge obduktionsrapporten er den 74-årige kvinde død som følge af kvælning og flere slag i hovedet.