Skæbneweekend for Randers FC og AGF
De østjyske superligamandskaber skal i weekenden møde lavere rangerende modstandere. Sejre er uhyre vigtige.
I weekenden skal Randers FC og AGF møde henholdsvis SønderjyskE og Esbjerg på udebane.
Et blik på tabellen viser, at kronjyderne pt. ligger på en sjetteplads med 11 point, mens AGF er i besiddelse af femtepladsen med tolv point på kontoen.
Superligaen er lige nu så tæt, at en sejr eller et nederlag betyder enten en plads i toppen eller en plads i bunden af ligaen.
SønderjyskE og Esbjerg ligger begge under nedrykningsstregen.
På trods af dette er Esbjerg favoritter mod AGF hos Danske Spil, og en tier på en århusiansk sejr giver 29,5 kroner igen.
Til gengæld er kronjyderne favoritter mod sønderjyderne. Her giver Danske Spil pengene 1,80 gange igen, hvis Randers FC vinder.