Skæbnens dag for Pop-Jon
I løbet af få timer bliver det formentlig afgjort, om Popstars-Jon må en tur bag tremmer.
24. nov 2003, kl. 08:06
Mere end 30 dage gammel
Jon er tiltalt efter den hårde voldsparagraf, det vil sige vold af særlig farlig og brutal karakter. Anklageren vil have ham dømt for at have overfaldet og slået en sovende mand til en fest i Grenaa.
Manden, der er jævnaldrende med Jon, fik brækket både en næse og en tand og har siden haft nedsat syn på det ene øje. Overfaldet skete ifølge anklageskriftet til en fest i Grenaa.
Dommen har trukket ud, fordi retten har afventet en erklæring fra retslægerådet om offerets skader. En erklæring, der kan få betydning for strafudmålingen, hvis Jon bliver dømt skyldig.
Hårdeste strafmulighed i den slags sager er seks års fængsel.