Skæbnedag for voldsanklaget fodboldtræner

Retten i Aarhus ventes fredag at afslutte sagen mod cheftræner for Silkeborg IF, der er anklaget for vold

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Med godt halvanden måneds forsinkelse kan fodboldtræner Peter Sørensen, hans ekskone og hans arbejdsgiver, superligaklubben Silkeborg IF, se frem til fredag af få afklaring i en sag om påstået hustruvold.

I sagen er Peter Sørensen anmeldt for to tilfælde af vold af sin ekskone.

Ekskonen kræver desuden erstatning fra Peter Sørensen på sammenlagt cirka 150.000 kroner. Det skal dække svie og smerte samt udgifter til psykologsamtaler og midlertidig genhusning.

Læs også Fredag falder der dom: Bliver SIF-træner dømt for vold?

Peter Sørensen nægter sig skyldig i alle anklager om vold mod ekskonen.

Han erkendte på det indledende retsmøde i slutningen af februar, at bølgerne til tider gik højt i forholdet.

- Jeg har råbt højt, jeg har slået hårdt i bordet, jeg har verfet en stol over i et hjørne.

- Men jeg har ikke været voldelig, forklarede Peter Sørensen i retten.

Læs også SIF'er om Peter Sørensen-sagen: Han har været professionel

Da han efter en træningstur til Tyrkiet vendte tilbage til Danmark i februar 2016, var kvinden væk. Og hun havde taget parrets datter med.

Jeg har råbt højt, jeg har slået hårdt i bordet, jeg har verfet en stol over i et hjørne. Men jeg har ikke været voldelig.

Peter Sørensen, SIF-træner

Han forsøgte efterfølgende at få lov til at se datteren ved i korrespondancer med kvinden at erkende "utilstedelige ugerninger".

Men det var ikke udtryk for, at han havde været voldelig over for kvinden, sagde Peter Sørensen i retten.

Peter Sørensen er blandt andet tiltalt for at have skubbet kvinden omkuld, mens hun holdt parrets fælles barn i favnen.

Læs også Silkeborg-boss: Træner bliver på posten trods voldssag

Han er også tiltalt for ved en anden lejlighed at have slæbt ekskonen flere meter.

En tikkende bombe

Kvinden bor på en hemmelig adresse, da hun er bange for at blive opsøgt af sin tidligere mand.

Hun beskrev ham på det første retsmøde som en tikkende bombe, der det ene øjeblik kunne være charmerende og veltalende og det næste øjeblik aggressiv og utilregnelig.

01:01

VIDEO: Det var en berørt Peter Sørensen, der udtalte sig til Nick Horup efter det første retsmøde den 24. februar.

Luk video

Politiet vurderede i første omgang, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at føre sagen i retten.

 Men efter en klage til Statsadvokaten i Viborg ændrede politiet syn på sagen.

 Peter Sørensen er tiltalt efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til tre års fængsel for vold.

Læs også Silkeborg-fan: Dom behøver ikke at betyde fyring

Direktøren for superligaklubben, Kent Madsen, har tidligere udtalt til flere medier, at klubben tager afstand fra vold.

Han har også sagt, at man afventer, at retten træffer afgørelse i sagen.

TV2 ØSTJYLLAND liveblogger fredag formiddag fra retssagen mod Peter Sørensen. Følg med her på tv2østjylland.dk.