Skæbnedag for unge østjyder
Idag modtager unge i østjylland et brev fra de videregåenede uddannelser. Et ja eller nej på om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse.
De sidder derhjemme, enten skuffede eller glade. De unge som har søgt om optagelse på en af østjyllands videregående uddannelser modtog i morges svaret på, om de er kommet ind på deres ønskeuddannelse.
Tusinder har søgt ind på blandt andet universitetet, handelshøjskolen, sygeplejeskolen og seminarierne.
Aarhus Universitet har sendt beve ud til 4700 ansøgere. 1300 vil modtage et afslag og må forsøge sig igen til næste år. Medicin og jurastudiet hører til de mest populære uddannelser.
Medievidenskab er det studie der er sværest at komme ind på. Her har man krævet et karaktergennemsnit på 9,8.
Lettere er det at få lov til at læse litteraturhistorie, hvor der kun kræves et snit på 6,8.
På Handelshøjskolen der er blevet et populært studiested har 2600 søgt ind. Alene på den almene erhvervsøkonimiske del (HA) har hver fjerde fået afslag i dag.