Skæbnedag for skraldekonflikten

Skraldemændene i Århus strejker videre. Mulige forhandlinger i dag kan blive afgørende for, om konflikten breder sig til hele landet.

Skraldekonflikten i Århus fortsatte mandag på tredje uge, og dagen kan blive en slags skæbnedag.

Kommer der ingen optøning mellem fronterne, kan konflikten brede sig.

Tillidsmanden for de 23 strejkende skraldemænd fra renovationsfirmaet HCS, Jan Dion Christensen, oplyser, at der var 13 stemmeberettigede skraldemænd til stede ved et fagligt møde tidligt mandag morgen.

12 stemte ja til at fortsætte strejken, mens en stemte blankt. Efter faglige møder hos de to andre skraldefirmaer i Århus arbejdede skraldemændene her normalt.

Dermed blev konflikten ikke optrappet mandag, men sympatiserende skraldefolk har truet med at blokere forbrændingsanlæg over hele landet tirsdag. /ritzau/

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.