Skadet efter påkørsel
Blev påkørt på Tinghøjvej ved Gjerlev
En ung mand på 18 år måtte en tur på skadestuen og behandles for sine skader, efter at han blev påkørt lørdag eftermiddag.
Den 18-årige mandlige bilist kørte ad Hadsundvej ved Gjerlev nord for Randers, da han ved Tinghøjvej påkøres af en 39-årig mandlig bilist. Uheldet skete klokken 13.54. Poltiet blev tilkaldt med det samme.
- Det er formentlig en vigepligtsforseelse. Nu skal vi afhøre i sagen for at afgøre, hvor skylden ligger, siger Bo Christensen, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Begge mænd blev skadet i uheldet og blev bragt til skadestuen i Randers for at blive behandlet yderligere. Der er dog ingen, der er i livsfare.
Der var efterfølgende en del oprydningsarbejde, men trafikken kunne umiddelbart forsætte uden de store gener.