SK Århus vandt første DM-finale
SK Århus tog det første stik i kampen om DM i basketball ved at besejre Horsens med 88-74.
15. apr 2004, kl. 08:16
Mere end 30 dage gammel
SK Århus levede op til favorit- værdigheden, da klubbens herrer i aftes vandt den første DM-finalekamp mod Horsens.
Kampen blev spillet på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen, og den endte med en århusiansk sejr på 88-74, selv om gæsterne havde ført ved pausen.
For SK Århus blev Daniel Maltesen topscorer med sine 18 point, mens Mikkel Langager profilerede sig hos Horsens med 21 point.
Finalerne om det danske mesterskab spilles bedst af fem kampe, og næste opgør er på lørdag i Horsens.