SK Århus kom stærkt igen
Håndbold-kvinderne fra SK Århus besejrede Kolding IF efter en stærk slutspurt.
16. sep 2004, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
SK Århus gjorde det næsten umulige, da klubben i går mødte Kolding IF på udebane i kvindernes håndboldliga.
SK Århus var midt i anden halvleg bagud med seks mål, men med en perlerække af scoringer lykkedes det de århusianske kvinder at indhendte Kolding.
I kampens allersidste sekunder satte SK Århus' Hrafnhildur Skuladottir endda trumf på og afgjorde kampen til århusianernes fordel - kampen endte 21-22.
Maria Toth var med seks scoringer kampens topscorer for SK Århus.