SK Aarhus vandt stort
Håndboldkvinderne fra SK Aarhus er videre i den europæiske turnering Cupwinners Cup.
17. jan 2005, kl. 08:23
Mere end 30 dage gammel
SK Aarhus er som kollegerne i FCK Håndbold klart til fjerde runde i den europæiske turnering Cupwinners Cup.
Søndag besejrede de århusianske håndboldkvinder hjemme gæsterne fra Wiener Neustadt med hele 34-19 foran 1000 tilfredse tilskuere.
Dermed går SK Aarhus videre med samlet sejr på 63-43.
Hrafnhildur Skuladottir og Stine Frank blev topscorer for SK Aarhus med hver seks mål. /ritzau/