SK Aarhus tabte sæsonens første kamp
Viborg var som ventet for stor en mundfuld for SK Aarhus' håndboldkvinder.
9. sep 2007, kl. 09:11
Mere end 30 dage gammel
Kvinderne fra Viborg HK sejrede som ventet, da holdet åbnede deres Toms Liga-sæson med en 29-23-sejr over SK Aarhus på udebane.
Viborg førte med hele 17-8 ved pausen, og i anden halvleg faldt viborgenserne i niveau, så værterne fra Aarhus sikrede sig et hæderligt nederlag.
Kampen gav samtidig debut til Bojana Popovic, der i sommerpausen skiftede til Viborg fra Slagelse, og trods sejren var hun ikke helt tilfreds med sejren.
- Det var en typisk kamp i sæsonstarten. Vi lavede mange tekniske fejl, så vi har meget at arbejde med på, sagde Popovic til TV2/Sporten.