SK Aarhus tabte målrig affære
Kampen bølgede frem og tilbage, men SK Aarhus tabte til Nykøbing Falster
SK Aarhus har hårdt brug for point i bunden af Primo Tours Ligaen, hvor holdet indtager en 10. plads, og det var tæt på at lykkes tirsdag aften, da Nykøbing Falster Håndboldklub var på besøg i Aarhus.
Kampen bølgede frem og tilbage, men Jesper Holmris' tropper måtte til sidst se landsholdsspiller Kristina "Mulle" Kristiansen og holdkammeraterne fra Falster løbe med en 33-30 sejr.
Fem østjyder på udvidet landshold
Anna Nielsen blev suveræn topscorer for SK Aarhus med 11 mål, og Julie Pontoppidan scorede fire mål, hvilket var næstflest.
Sejren betyder, at SK Aarhus fortsat indtager 10. pladsen i Primo Tours Ligaen side om side med Ringkøbing, der også har 12 point. Ringkøbing tabte tidligere onsdag aften med 17-24 til Silkeborg-Voel.
Næste opgave for SK Aarhus bliver udekampen mod Team Tvis Holstebro onsdag den 24. februar.