SK Aarhus sendte Silkeborg ud af pokalturneringen
De århusianske håndboldkvinder spillede sig videre til kvartfinalen i den såkaldte Nordea Cup.
31. aug 2009, kl. 09:12
Mere end 30 dage gammel
Pokalkampen mellem de to østjyske håndboldklubber endte med en forholdsvis sikker sejr på 38-32 til hjemmeholdet SK Aarhus.
Dermed er Silkeborg/Voel ude af turneringen, mens SK Aarhus er med i hatten, når der i denne uge trækkes lod til kvartfinalen.
Kampen var den første i den nye sæson, og for århusianerne var der hjemmebanedebut til Stine Frandsen, Thilde Mathiasen, Camilla Mikkelsen, Ane Brustuen og Mai Britt Kviesgaard.
Allerede på onsdag i denne uge skal SK Aarhus på banen igen. Her møder de neongule århusianere SønderjyskE i sæsonens første ligakamp. Kampen spilles i NRGi Arena.