SK Aarhus reddet i 11. time

Den konkurstruede århusianske håndboldklub SK Aarhus har fundet en ny millionsponsor.

Det bekræfter bestyrelsesformand Erik Hedegaard overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.

Forhandlingerne blev indledt lørdag med en sponsor, der betegnes som en "kendt århusiansk erhvervsmand", og blev afsluttet i løbet af søndag aften. Klubben stod overfor en konkurs med mindre den fandt 2 millioner kroner inden mandag morgen.

Der venter dog fortsat svære forhandlinger for SK Aarhus inden klubben er helt fri af konkursen. Blandt andet skal spillerne kollektivt acceptere en lønnedgang.

De nærmere detaljer - og identiteten på den nye sponsor - forventes offentliggjort mandag formiddag