Sjældne vikingetids- og stenalderfund ved Silkeborg
I Silkeborg har man gjort lidt af et fund. Man har nemlig fundet historiske spor fra fortiden.
- Det er jo fantastisk, at det viser sig, at der også er vikingetid herude, siger arkæolog ved Silkeborg Museum, Rikke Isler.
Det man har fundet er et såkaldt grubehus, der er et mindre hus, som er delvist nedgravet i jorden.
Læs også
- Det er simpelthen et hus, hvor man har gravet et stort cirkulært hul, og så har man sat et tag henover det her cirkulære hul, så man har kunne sidde og arbejde med nogle forskellige håndværk inde i den her hytte, siger Rikke Isler.
Også et gravsted blev fundet i området, og her var der fund, der stammer helt tilbage fra stenalderen.
- Vi troede, at det var en romertidsgrav, da vi fjernede de første sten, og så lige pludselig kommer det her op, og vi har lige været på keramikseminar, og det der er da, og så tænker man, ok vi er i stenalderen, siger museumsinspektør ved Museum Silkeborg, Maria Thiemke.