Sjældent syn: Giftslange har lagt 14 æg

Glæden var stor, da dyrepasserne fandt 14 befrugtede slangeæg

Fjorten æg fandt dyrepaserne forleden i Randers Regnskov. Foto: Randers Regnskov

Bushmasteren er en aggressiv slangeart. Foto: Randers Regnskov

Om 70 dage er æggene udklækkede. Foto: Randers Regnskov

1 af 3

Forleden morgen ventede der dyrepasserne i Randers Regnskov et overraskende syn.

I løbet af natten havde en de enorme bushmastere nemlig lagt æg.

Da opdræt af denne art sker ekstremt sjældent var glæden stor.

Læs også Årets første bukkejagt: Hvert tiende år skyder jeg en på premieren

- Det er en mystisk slange. De lever en stor del af deres liv under jorden og kommer sjældent ud, siger Kristian Sørensen, der er dyrepasser i Randers Regnskov.

Beholder få slanger

Sidst Randers Regnskov havde held med at opdrætte arten, var i 2009. På daværende tidspunkt var de runder én håndfuld anerkendte zoologiske haver på verdensplan, der havde opdrættet dem.

Det er ikke, fordi de har en penis til hverdag og en til fest. De bruger den, der er nærmest, når hunnen endelig vil.

Kristian Sørensen, dyrepasser

Æggene er nu placeret i en rugemaskine ved 26 grader.

- Her skal de være, indtil de klækker om cirka 70 dage, siger Kristian Sørensen.

Når de har skiftet ham og er begyndt at spise, vil hovedparten af dem blive tilbudt til andre zoologiske haver.

- Vi beholder måske to-tre stykker selv, resten skal til andre zologiske haver, siger Kristian Sørensen.

To penisser

Randers Regnskov har en han og to hunner. Hannerne af arten har to penisser.

- Hvis de ligger på den ene side, bruge de den ene penis. Hvis de ligger på den anden side, bruger de den anden penis. Det er ikke, fordi de har en penis til hverdag og en til fest. De bruger den, der er nærmest, når hunnen endelig vil, siger Kristian Sørensen.

Læs også Museum vækker fortidens kæmper til live

Bushmasteren er Sydamerikas tungeste giftslange. Blandt indianerne i Sydamerika er den frygtet på grund af dens aggressive gemyt og store mængde gift. Indianerne i flere sydamerikaske lande spiser bushmasteren og bruger dens fedt som salve imod smerter, bronkitis og feber.