Sinéads autograf glippede

Til gengæld har Lasse Christiansen fået autografer fra Snoop Dogg, Peter Gabriel og Gavin DeGraw.

Han stod i timevis i stegende hede og ventede og ventede på, at Sinéad O'Connor måske ville komme ud på festivalpladsen, så han kunne få hendes autograf.

Men hun kom aldrig.

Alligevel er 22-årige autograf-samler, Lasse Christiansen, tilfreds med årets udbytte.

Med i bogen er kommet underskrifterne fra rapperen Snoop Dogg, popstjernen Gavin DeGraw og verdensstjernen Peter Gabriel.

- Det er vildt dejligt, når jeg nu har stået år efter år i timevis og ventet på autograferne, fortæller Lasse Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Søndagen skal bruges på at forsøge at skaffe en autograf fra den svenske popstjerne Basshunter alias Jonas Altberg, som står bag hittet "Boten Anna".

Læs også: <a href="http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15381" target="_blank">10 timers ventetid for en autograf</a> (9/8)

<a href="http://www.tv2oj.dk/skanderborg_festival_2007.asp" target="_blank">Klik her for at komme til TV 2 | ØSTJYLLANDs site om Skanderborg Festival</a>