Sindnet reddet på målstregen

Sindnet.dk overlever efter hjælp fra Café Kaffegal og nye sponsorer

Brian Sørensen (t.v.) og Claus Antony Bang Andersen. Foto: pressefoto

Brian Sørensen, der leder Café Kaffegal og er tidligere 'Årets Østjyde' kan tage en stor del af æren for, at Sindnet.dk, et online netværk for psykisk sårbare, alligevel ikke bliver tvunget til lukning.

Han donerede nemlig 25 procent af omsætningen fra to uger i Café Kaffegal, og det gav 10.000 kroner samt en masse omtale.

Se: Café donerer omsætningen

Omtalen har givet flere sponsorer til Sindnet.dk, og en af dem er Tips & Lottomidlernes Pulje til Særlige Sociale Formål.

Det har betydet, at Sindnet.dk, som er startet af Claus Antony Bang Andersen, er sikret overlevelse til og med 2016, oplyser Sindnet.dk i en pressemeddelelse.