Simon sætter alt ind på at få en elevplads

Se med, når en 18-årige Simon Situmbeko Nielsen fra Hjorthøj skal til sine første jobsamtaler

03:50

1 af 2

Flere hundrede unge fra erhvervsuddannelserne på Aarhus Business College står over for, at skulle finde en elevplads.

Det er inden for brancher som detailhandel og kontor, at de skal forsøge at finde lige netop den plads, der kan være med til at skabe en god grobund for deres fremtidige karriere.

Det er derfor en vigtig dag, da Simon Situmbeko Nielsen fra Hjortshøj i februar i år træder ind på Aarhus Rådhus for at deltage i et jobdating-arrangement.

Dating: Rasmus leder efter en praktikplads

På forhånd har han to aftaler i hus med henholdsvis Bestseller og stormagasinet Salling. Førstnævnte bliver aflyst, og han får i stedet tilbudt en samtale hos Samsøe Samsøe. Dagen er nu for alvor i gang for den 18-årige mand.

- Forhåbentlig får jeg skrevet under i dag, siger Simon Situmbeko Nielsen, som er spændt på udfaldet af dagen.

I alt 27 forskellige virksomheder har på forhånd indgået aftaler med eleverne om at få dem ind til samtale.

Simon Situmbeko Nielsens første samtale er hos Salling, hvor han skal forsøge at gøre et godt indtryk - og efter samtalen har han da også en god fornemmelse i maven:

- Nu har man ligesom fået følelsen i kroppen af, hvordan det er at gå til samtale. Så er jeg ikke så nervøs til den næste, siger han

Du kan se, hvordan det gik til Simons første samtale i videoen øverst i artiklen.

Videoklippet er et udsnit fra programmet Livet + det løse, som sendes torsdag aften klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND.Smugkig allerede nu hele programmet ved at klikke her.