Simon Kvamm læser "Peter og Ulven"

Forsangeren fra Aarhus-bandet Nephew læser højt af klassisk historie i samarbejde med Tivolis Symfoniorkester.

Vi er vant til at høre om en "Wannabe Darth Vader" eller et "Movieklip".

Nu skal Simon Kvamm fra Nephew så til at optræde med "Peter og Ulven".

Det skriver gaffa.dk.

Det sker sammen med Tivolis Symfoniorkester i Tivolis Koncertsal den 21. juni.

Tidligere har prominente navne som Sting og Davis Bowie lavet samme trick.

- Gennem hele mit liv har jeg lyttet meget til lydbøger, hvilket har givet mig et helt særligt forhold til dét at få fortalt en historie. Og jeg er stor fan af de fortællere, som kan fortælle gribende, uden at det bliver teater-træls; lige fra Jens Okking til David Bowie. Så det har været en stor udfordring at forsøge mig med rollen som fortæller, men heldigvis hjælpes jeg jo godt på vej af de mange fantastiske melodier i denne klassiker, udtaler Simon Kvamm, der er opvokset i Silkeborg.

Forestilling afvikles 21. juni klokken 15.00 i Koncertsalen i Tivoli, og 24. juni udgiver Copenhagen Records forestillingen som ep både fysisk og digitalt.