Simon Jakobsen: Vi kan blande os i den øverste halvdel af ligaen

Stemningen er høj i Silkeborg IF-truppen, og drømmen om en plads i slutspillet lever

03:25

Silkeborg IF sluttede efterårssæsonen stærkt af, og de har taget de gode takter med efter vinterpausen, da AC Horsens blev besejret i forårspremieren. 

Faktisk har holdet spillet så godt i de seneste runder, at hvis man tager stillingen i Superligaen minus de ti første kampe, så ville Silkeborg IF være at finde på tredjepladsen. Midterforsvaren Simon Jakobsen mærker optimisme i truppen, og han mener, at en plads i slutspillet er mulig, hvis spillere og trænere kan fortsætte det gode arbejde.

Jeg synes, at vi har bevist, at vi sagtens kan blande os i den øverste halvdel af ligaen

Simon Jakobsen

- Jeg synes, at vi har bevist, at vi sagtens kan blande os i den øverste halvdel af ligaen. Vi har ikke tabt ret mange kampe i lang tid, kun til de to bedste i Danmark. Vi er kun tre point fra sjettepladsen lige nu, så selvfølgelig er vi berettiget til at blande os der, hvor det er rigtig sjovt, forklarer Simon Jakobsen. 

03:27

VIDEO: Hør hvad cheftræner Peter Sørensen tænker om muligheden for top seks

Luk video

Cheftræner Peter Sørensen maner dog til besindighed, da der ifølge ham er to hold, der skiller sig ud i årets Superliga, og så kan resten af holdene alle slå hinanden på kryds og tværs. Og den dårlige start Silkeborg IF fik på sæsonen kan holdet desværre ikke løbe fra.

- Jeg tror ikke, at vi får de andre med på at tælle efter runde 11, griner Peter Sørensen. 

Læs også Silkeborg IF forlænger med sin hovedsponsor

Men cheftræneren er samtidig optimistisk i forhold til de forestående kampe.

- Jeg synes, at vi er blevet endnu stærkere her i foråret, vurderet på de træninger jeg har set. Det efterlader os med forhåbninger og glæde ved at kunne være med, siger Peter Sørensen.