Silkeborgs modstander i pokalfinalen er fundet

Onsdag aften spillede Silkeborg sig i holdets første pokalfinale siden 2001. Nu er holdets finale-modstander fundet

En række Silkeborg IF-fans tog i denne uge turen til Fredericia. Snart sætter fanbusserne kurs mod Telia Parken i København. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Silkeborg IF var senest i en pokalfinale tilbage i 2001. Dengang blev det til en sikker sejr på 4-1 over AB. Foto: Jacob Langvad Nilsson - Ritzau Scanpix

1 af 2

Med 1-0-sejren over FC Fredericia onsdag bookede Silkeborg en billet til pokalfinalen den 10. maj i Telia Parken.

Læs også Silkeborg-profil om pokalfinale: - Det er rørende

Her til aften spillede Brøndby IF og FC Midtjylland om den anden finaleplads, og her var det de blå-gule fra vestegnen, der trak det længste strå.

Brøndby vandt sikkert 3-1 på to mål af Kamil Wilczek og et enkelt af Teemu Pukki. Gustav Wikheim scorede ulvenes enlige mål i en kamp, hvor FCMs Marc Dal Hende fik rødt kort i anden halvleg.

Dermed står årets pokalfinale altså mellem Silkeborg og Brøndby. 

Plaster på økonomisk sår

Pokalfinalen er også vigtig for Silkeborgs økonomi, som bliver fordelt til klubberne og Parken.

Nationalarenaen tager selv en bid af indtægterne fra kampen for at lægge stadion til, mens resten af indtægterne fordeles mellem de to finalehold og DBU. Her får hver klub 40%, mens DBU får de sidste 20% af indtægterne.

Læs også Fredericia-selvmål sender Silkeborg i pokalfinalen

Og selvom en plads i Pokalfinalen ikke sender millioner af kroner afsted til Silkeborg IF, så vil den tjene de penge hjem, som klubben har sat til via de manglende resultater i Superligaen.

- Vi har knap spillet det ind, som vi havde troet på i Superligaen, så man kan sige, at Pokalfinalen reparerer skaden fra Superligaen økonomisk, siger klubbens direktør, Kent Madsen.

Peter Sørensen har aldrig været i fare

I løbet af Silkeborgs sløje forår er Kent Madsen tidligere blevet forholdt manager Peter Sørensens sikkerhed i trænersædet. Og direktøren forsikrer fortsat, at der ikke skal en pokalsejr til for at redde manageren.

- Nej, det er ikke nødvendigt at redde Peter Sørensen, for han har aldrig været i fare, og vil heller ikke komme det, selvom vi måtte rykke ud af Superligaen. Det har vi så ikke nogen planer om, så den redningsplanke har han slet ikke behov for.

- Men det er klart, at det (en pokalsejr, red.) understøtter en positiv stemning i stedet for det ærgerlige. Var vi nu røget ud i går, kombineret med at vi humper lidt i Superligaen, så havde det bidraget til negativ stemning. Nu giver det lidt glæde og begejstring, fortæller Kent Madsen.

Pokalfinalen spilles Kristi Himmelfartsdag den 10. maj i Telia Parken.

12:32

VIDEO: Silkeborg IF's direktør, Kent Madsen, fortæller hvor stort det er, at Silkeborg har spillet sig i pokalfinalen. 

Luk video