Silkeborgenser skriver kontrakt med NFL-klub

25-årige Andreas Knappe har skrevet kontrakt med NFL-klubben Atlanta Falcons

For første gang siden Morten Andersen, er det lykkedes en dansker at få en kontrakt med en NFL-klub. Det er den 25-årige Andreas Knappe fra Silkeborg, der har skrevet kontrakt med Atlanta Falcons. Foto: TV2

25-årige Andreas Knappe fra Silkeborg, der har skrevet kontrakt med Atlanta Falcons. Foto: TIMOTHY A. CLARY - SCANPIX

1 af 2

Den første dansker siden Morten Andersen har skrevet kontrakt med en klub i NFL.

25-årige Andreas Knappe fra Silkeborg har netop skrevet under på en kontrakt med Atlanta Falcons og bliver altså den første dansker til at skrive kontrakt med en NFL-klub siden Morten Andersen.

Det skriver Draftday.dks Søren Hygum Hansen på Twitter. Han skriver videre, at han har været i kontakt med silkeborgenseren.

Læs også AGF topper "bisse"-listen: Det bekymrer ikke

Andreas Knappe har fysikken med sig. I højden måler han 2,06 meter og er med sine 134 kilo udset som tackle for Falcons.

Som tackle skal han beskytte sidste års MVP i NFL, Atlantas quarterback Matt Ryan

Knappe har de seneste år gået på college i Connecticut, hvor han har været i søgelyset blandt flere klubber.

Den hidtil eneste dansker, der har optrådt i NFL, er Morten Andersen. Han blev i år indlemmet i sportens Hall of Fame og er den spiller i historien, der har lavet flest point.

Læs også DM i marsvin: Her kigger folk ikke som er man åndssvag

Trods sin gedigne fysik bliver det altså store sko at udfylde for Knappe.

Det er dog ikke helt sikkert, at han vil være på Atlantas hold fra starten af næste sæson.

Han skal formentlig kæmpe om en plads på Atlantas hold under en træningslejr op til sæsonstarten.

Her skærer NFL's hold sine spillertrupper til, og mange spillere får at vide, at de er blevet frigivet.