Silkeborgenser sigtet i svindelsag
En forretningsdrivende fra Silkeborg er anholdt i en af Danmarkshistoriens største sager om kopivarer.
14. sep 2005, kl. 14:40
Mere end 30 dage gammel
Told og Skat Østjylland og Silkeborg Politi har i samarbejde med flere politidistrikter og bagmandspolitiet beslaglagt kopivarer for 200 millioner kroner.
Tre er i al hemmelighed blevet fængslet. Ifølge TV2 / ØSTJYLLAND's oplysninger er en af de anholdte forretningdrivende i Silkeborg.
Politiet og toldmyndighederne har i det landsdækkende samarbejde beslaglagt 17 tons efterligninger af Global-knive, ca. 7,6 mio. kopi-cigaretter og godt 5000 kopier af PH-lamper i en af Danmarks historiens største sager om kopivarer.
Efterforskningen har stået på i flere måneder.