Silkeborgenser i OL-finale

Emil Stær er klar til at kæmpe om OL-guld

Den danske firerkajak endte på sjettepladsen i semifinalen og kom lige nøjagtig med i OL-finalen.

Den danske firerkajak med René Holten Poulsen, Kim Wraae, Emil Stær og Kasper Bleibach er klar til at padle om medaljer ved OL i London på 1000 meter-distancen.

OL i London er 23-årige Emil Stærs første OL og han begyndte at ro for Silkeborg Kajakklub som 12-årig og i 2001 debuterede han på landsholdet.

Men det var ikke i overbevisende stil, da silkeborgenseren og den danske kvartet kun opnåede en sjetteplads i semifinalen, hvor de seks bedste ud af otte fik en plads i finalen.

Den danske firerkajak er ellers en af favoritterne ved OL, efter at de vandt guld ved EM i Zagreb på samme distance for blot en måned siden.

Det var nu ikke til at se i semifinalen, hvor Poulsen, Wraae, Stær og Bleibach aldrig rigtig fik fart i kajakken.

Der er finale torsdag.