Silkeborg-Voel tog sikker sejr i Höör

Har sat kurs mod kvartfinalerne i EHF Cuppen

Foto: Silkeborg Foto / Preben Hansen

Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel har gode chancer for at gå videre til kvartfinalerne i EHF Cuppen.

Lørdag eftermiddag mødte østjyderne den svenske klub Höör i ottendedelsfinalerne i den europæiske turnering.

Udekampen i Skåne endte med en forholdsvis sikker Silkeborg-sejr på 26-22.

Selv om Silkeborg-Voel står med yderst gode kort inden returkampen, ærgrer østjyderne sig formentlig over, at sejren i lørdagens kamp ikke blev større.

Silkeborg-Voel tabte endnu et ligaopgør

På et tidspunkt i 2. halvleg førte gæsterne med hele ni mål, 22-13.

Topscorer for Silkeborg-Voel blev Christina Wildbork med otte mål. Der er returopgør i Jysk Arena næste lørdag.