Silkeborg-Voel tabte endnu et ligaopgør
Håndboldkvinderne måtte se sig slået af København Håndbold
Det er ikke blevet til den start efter juleferien, som kvinderne i Silkeborg-Voel formentlig havde drømt om.
Holdet fik i aften tilføjet endnu et nederlag til statistikken, da modstanderen København Håndbold viste sig at blive for stor en mundfuld.
På forhånd var det også københavnerne, som bookmakerne havde den største tiltro til med odds 3,20 på Silkeborg-Voel og 1,55 på København Håndbold.
Endnu en profil forlænger med Silkeborg-Voel
Efter første halvleg hang Silkeborg-Voel spillerne dog ellers godt i med stillingen 10-10. Det blev der lavet om på efter pausen, hvor København Håndbold lavede en overhaling indenom.
København Håndbold vandt 23-18 og Silkeborg-Voel måtte altså tage sig til takke med nul point. Det samme var også tilfældet i den seneste kamp mod Viborg, hvor de østjyske kvinder tabte med to mål.
Silkeborg-Voel ligger nu på en syvendeplads lige akkurat en enkelt plads fra slutspillet med 11 point.
Inden kvinderne igen kan forsøge at hente point i den hjemlige håndboldliga, venter der lige et opgør i EHF Cuppen mod svenske Höör på lørdag den 9. januar.