Silkeborg-Voel henter norsk talent hos konkurrent
Silkeborg-Voel har sikret sig en kompetent venstrefløj fra næste sæson
24-årige Hege Bakken Wahlquist skifter fra næste sæson fra Team Tvis Holstebro til Silkeborg-Voel.
Venstrefløjen har scoret masser af mål for TTH, og hun har spillet kampe for Norges såkaldte rekrutteringslandshold, så der er store forventninger til nyerhvervelsen.
Læs også
- For mig var Hege klart den mest interessante spiller, vi kunne hente i den danske liga både på den korte og den lange bane. Hege har været en profil i den norske liga i flere år og hun vil helt sikker blive det samme her i Silkeborg. Hun er på udviklingslandsholdet, og jeg håber vi kan flytte hende det sidste skridt op på A-landsholdet. Vi er ikke færdige med at udvikle os i Silkeborg, så Hege og Silkeborg-Voel passer jo perfekt sammen, siger cheftræner Jakob Andreasen i en pressemeddelelse.
Den norske fløj har lavet 58 mål i sæsonen for TTH, men er altså klar til nye græsgange.
Læs også
- Jeg har valgt Silkeborg-Voel fordi jeg synes, at det virker som en god klub at komme til. Klubben virker til at have høje ambitioner og en god træner i Jakob. For mig betyder træningsmiljøet også meget, og det virker rigtig godt i Silkeborg-Voel. Derudover kan jeg godt lide, at holdet spiller med så højt tempo, da det passer til, hvordan jeg har lyst til at spille og udvikle mig, siger Hege Bakken Wahlquist.