Silkeborg-træner: Lige nu ser det svært ud
Silkeborgs IF får svært ved at sikre sig oprykning til SAS Ligaen efter nederlag til SønderjyskE, erkender cheftræner Peder Knudsen.
Det er tid til selvransagelse i Silkeborg IF, efter at østjyderne søndag smed en 1-0 sejr over styr og i stedet tabte 1-2 til rivalerne fra SønderjyskE.
Efter nederlaget erkender cheftræner Peder Knudsen, at oprykningen ser svær ud.
- Det kommer an på hvordan SønderjyskE præsterer. Men for os, der drejer det sig om at gå ud og vinde den næste kamp, og så må vi tage den derfra og se, om de laver nogle fejltrin. Hvis de gør det, så er det vigtigt at vi har præsteret godt, så vi kan komme med i kampen igen. Men lige nu ser det svært ud, siger Peder Knudsen til bold.dk.
I vinterpausen udtalte Peder Knudsen, at Silkeborg var den 1. divisionsklub, som var bedst gearet til oprykning. I det lys erkender han nu, at de ikke har været dygtige nok.