Silkeborg tog point fra tophold

Silkeborg havde spil og chancer til at vinde kampen, men måtte nøjes med uafgjort mod Vejle.

Silkeborg IF hænger stadig på i toppen af den næstbedste fodboldrække, efter at det søndag eftermiddag blev til uafgjort 2-2 hjemme mod Vejle.

Selv om uafgjort på papiret er et fornuftigt resultat mod nedrykningskollegerne fra Vejle, havde Silkeborg spil og chancer nok til at have taget alle tre point.

I stedet måtte østjyderne nøjes med et enkelt point og ligger nu placeret på en samlet sjetteplads - fire point efter det nye tophold, SønderjyskE.

Silkeborgs to mål blev sat ind af Simon A. Pedersen og Casper Henningsen.